Margrethe giver på samme måde som modellens mindre søstre Mille og Matilde stor mulighed for at påvirke stil og indretning. I kan vælge mellem forskellige plan-, tag- og facadeløsninger, ligesom huset kan bygges med enten vandret eller skråt loft. Som en helt ny og spændende detalje er grovkøkkenet i Margrethe erstattet af et aktivitetsrum med god skabsplads, skjult vaskemaskine og et stort bord til kreative udfoldelser. Alt i alt en kompromisløs og meget fleksibel løsning til den store, kreative familie. Planløsningen giver i øvrigt mulighed for at vælge mellem et ekstra værelse og et påklædningsrum i forældreafdelingen.
Tilvalg
Hos Skovbo bygger vi individuelle huse, derfor er vores tilvalgsprogram for omfangsrigt til at blive præsenteret her, men du har rig mulighed for at søge mere information og inspiration her…
I samarbejde med jer og vores erfarne boligkonsulenter og arkitekter står vi parate til at omsætte jeres tanker og ideer til netop jeres individuelle drømmehus.
Energiforbrug
Som lavenergiklasse 2015 hus med jordvarme er det beregnede energiforbrug til varme og varmt vand for to voksne og to børn ca. kr. 4.500 pr. år.
Energiforbruget i et lavenergihus påvirkes af mange forskellige parametre som f.eks. husets placering på grunden, antal beboere, loftshøjde, antal af ovenlysvinduer, antallet af vinduer m.v.